Så er vi nået til SAC efter 20 timers rejse, og en tur gennemn vridemaskinen i Washington Dulles Airport.

Her i dag søndag d. 13. jun.i skal vi hente bil og til Fransesca’s fødselsdag.

Vores plan for de første uger er følgende: Tirsdag d. 15. henter vi Michael og kører til Visalia der ligger mod syd, og d. 16. tager vi en bustur der kører til Sequioa Nationalpark via en såkaldt scenic route. Torsdag fortsætter vi til Barstow og ghosttown Calico. D. 18. til Kingmann via Hoover Dam, den store dæmning over Coloradofloden. D. 19. og 20. er vi i Williams og Grand Canyon. Derefter Bryce Canyon og måske Zion Nationalpark, Highway 50 The Loneliest Higway in US som vi vil følge gennem Nevada, men vi vil improvisere lidt når vi når så langt. det varer lige et par dage inden der kommer lidt billeder at kigge på. Vi har planlagt at være tilbage i SAC d. 25. juni.

Nå, men vi må hellere igang med dagbogen, så her begynder vi:

Ja, så er vi blevet udstyret med en bil, en Dodge som er ok, selv om bagagerummet er lidt småt, men det går.

Billede 036

Her er fruen med køretøjet

Billede 041

Katten Sam, er det ikke synd, hvis jeg var Sam ville jeg finde en anden familie at bo hos. Dyreplagere

Dagen i dag mandag er gået med at smutte lidt rundt i nabolaget og bl.a. købe en ny kuffert da den ene ikke kunne tåle flyveturen. Herover er et billede af katten Sam der har været ude for en traumatisk oplevelse. Den er blevet klippet og man kan næsten mærke på det stakkels dyr at den skammer sig.

På parkeringspladsen ved nabohotellet er der et træf af gamle Franklinbiler, så her er et par billeder af nogle flotte veteranbiler: Billede 061 Billede 060 Billede 056 Billede 055

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret her i rancho Cordova er fantastisk, strålende solskin og 35 grader, så de fede må svede som man siger.

Tirsdag d. 15, juni og vi er på farten mod Visalia. Dagen begyndte med et skænderi mellem Lis og Susan (gps) der som sædvanligt var uenige om ruten, og jeg er græsk-katolsk for jeg ved ikke bedre end Susan’s forslag. Nå, men på et tidspunkt havnede vi på I 99 og alle var glade. Frokost i Merced hos Wendy’s og videre mod Fresno og Visalia, hvor vi tjekkede ind på et godt hotel. Visalia virker som en noget søvnig by, og jeg kommer til at tænke på bl.a. John Grisham’s bog “Den sidste nævning”, idet byen sådan set passer på hans beskrivelse af en søvnig by hvor der ikke sker en hylende f….

Så er der afgang, og alle er glade.Visalia 003

Merced

Merced

Billeder fra Visalia med husmalerier så man ikke er i tvivl om at man er tæt på de store træer, og nå ja, et par turister i en af de smalle gyder.

Husmaleri

Husmaleri

Et mere

Et mere

Turister i heden

Turister i heden

Visalia 010

Vi er jo i gammelt mexikansk land, og ovenstående billede er formentlig en gammel mexikansk kirke, som vist har været brugt til biograf, men nu er den bare tom.

Hmmmmmmmmmm

Hmmmmmmmmmm

Og så er der dem der er på ferie, heldige asner bare sidde på en bænk og lade sige gennembage af solen, ca. 40 C grader, mindst.

I dag d. 16. juni startede vi hjemmefra kl. 08.00 med en forudbestilt tur til Sequoia National Forest. Parken er et større skovområde med træer i en størrelse og en alder der er ret bemærkelsesværdigt. Turen med bussen var ret spektakulær op i 6000 fods højde, til selve nationalparken, hvor vi ankom kl. 10.15 efter at have passeret et større vejarbejde på bjergvejen op. Parken var præcis så spændende som forventet, og vi kom rundt med gratis busser, hvor man hoppede på og af præcist som man havde lyst til. Området er kendt for heftig bjørneaktivtet og vi mødte da også et par stykker samt nogle hjorte, Woodpeckere og et ikke nærmere kendt antal egern. Nu følger et udsnit billeder af dagens oplevelser med kommentarer.

Et udsnit af vejen op til parken

Bjergvej

Bjergvej

Første træ vi skulle se var selvfølgelig det berømte General Shermann som måler 31 meter i omkreds og er med sine 2200 år verdens ældste og største nulevende organisme. Et Redwood eller Sequoia træ mener man kan blive op til 3000 år. General Shermann er i stadig vækst og bliver større og større. Nogle vil sige, vor herre bevares, det er bare et træ.

General Sherman

General Sherman

Sequoia 016

Sequoia 017

Nå, men skoven er jo fuld af andre træer, så vi må videre. Herunder Sentinel som jeg synes var det flotteste. Iøvrigt er det som disse giganter gror i grupper.

Sentinel

Sentinel

Sequoia 014 Sequoia 013 Sequoia 012 Sequoia 009

Poul masede op på toppen af Moro Rock der er en klippe med en fantastisk udsigt. Der var mere end 450 trin op til toppen.

Der var ikke så mange

Der var ikke så mange

Betagende udsigt

Betagende udsigt

Højt oppe

Højt oppe

Bjergtur

Bjergtur

Flot ikk’?? Undervejs mødte jeg en forkrampet kvinde der led af højdeskræk, og nu prøvede på at nærmest kravle ned, næsten som en abe.

 

 

 

 

 

 

 

 

Slut på Moro Rock, den skal opleves.

Her er fru Hjort der gik og rodede i picnic området ved Crescent Meadow. Lidt senere mødte vi hr. Bjørn som I kan se:

Fru hjort

Fru hjort

Hr bjørn 1

Hr bjørn 1

Hr bjørn igen

Hr bjørn igen

Flot er han, og fuldstændig upåvirket af alle de gale mennesker der render rundt hele dagen.

Bjørnen så vi fra shuttlebussen, og lige inden havde vi rendt rundt ved noget der hed Cresent Meadow, og vi gik et stykke videre gennem skoven, da vi troede vi kunne komme rundt om en lille sø til shuttlepladsen. Turen blev for lang og vi gik tilbage ad samme vej, og lige som vi var kommet lidt op ad vejen i bussen, mødte vi hr. bjørn. Lis blev lidt hysterisk, for tænk hvis vi havde mødt ham inde i skoven. Pyha, så ikke mere skovtur på egen hånd.

Flot parti inde midt i skoven

Flot parti inde midt i skoven

Vi fyrer lige lidt blandede billeder af

Tunnel for sjov

Tunnel for sjov

En hel gruppe

En hel gruppe, problemet er bare, at træerne er så store at man ikke kan få et billede i fuld størrelse

Sequoia 029 Sequoia 046 Sequoia 047 Sequoia 053

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det må være turister

Det må være turister

Vi slutter for i dag idet vi først var hjemme kl. 19.45.

 

I morgen kører vi til Barstow så der sker nok ikke så meget, men nu må vi se.