Vi har lige et hængeparti fra i går. Vi ville ikke spise på hotellet hvor vi boede, og vi havde set en lille ydmyg restaurant på den anden side af vejen, så vi gik derover, og fik et granatchok, ingen alkohol og straks satte abstinenserne ind. Vi besluttede os for at spise alligevel, og mens vi ventede på maden, udbredte Poul sig i kraftige vendinger, på dansk, om staten Utah’s alkoholpolitik. Det blev kommenteret fra nabobordet, at man skulle tænke før man talte. Det var et par fra nordjylland der var på en tur rundt i nabolaget, og faktisk kørte samme tur som os. Verden er lille.

23. juni og vi forlader området ved Bryce for så småt at sætte kursen mod Sacramento. Det indebærer dog et par dages kørsel, idet vi skal overnatte i Delta på rute 50 i Utah, og i Eureka i Nevada, stadig på rute 50, The Loneliest Highway In America, ja ja, nu må vi se hvor lonely den er.

Ja, ja, jeg ved det godt, men de uendelige veje virker på en eller anden måde fascinerende.

Highway i US

Highway i US og jeg ved det godt

Og den fortsætter bare

Og den fortsætter bare

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Highway fifty 2 026

Wheeler Peak  3982 meter, flot ikk*

Til trods for der varmt som i en bageoven, er der alligevel sne på toppen af bjerget, som er ca. 12000 fod højt.

Nå, men vi skulle videre mod Delta, og undervejs passerede vi nogle, hvad vi må betegne som rene flækker.

Highway fifty 2 004 - Kopi

Flække 1

Highway fifty 2 005 - Kopi

Man suser bare lige igennem

 

Delta var også bare en flække der skulle overståes

Delta var også bare en flække der skulle overståes

Vi er nået til Delta, hvor vi skal overnatte. På restauranten var der en meget talende tjener, som havde familie der kom fra Danmark, så selvfølgelig blev hun inviteret til at besøge os, hvis vi er hjemme, når hun kommer forbi. I morgen går turen til Eureka i Nevada, og nu skal vi sørge for at tanke hver gang vi ser en tankstation, så bliv her på siden og følg turen til SAC.

24. juni og vi skal fra Delta mod Eureka, hvilket medfører vi skal passere stateline mellem Utah og Nevada. Det kan allerede nu afsløres, at vi ikke mødte særlig mange biler, men næsten flere cyklister, hvor de så end kommer fra. Dagens etape på ca. 170 miles bragte os over 7 pas og op i 8792 fods højde. Her følger et udvalg af dagens billeder, som vist ikke er særlig spændende. God fornøjelse.

Hmmmmm

Hmmmmm så forlod vi Utah og kørte ind i Nevada, igen igen

Saltslette

Saltslette

In the middle of nowhere dukkede denne fyr op, og jeg siger jer han var varm. Vi er her mange miles fra nogen bebyggelser overhovedet. Vi må håbe han ved hvad han har kastet sig ud i. Senere så vi flere af denne underlige art.

En cyklist

En cyklist

Endnu en national skov

Endnu en national skov

Vi overlevede turen på HW 50

Vi overlevede turen på HWY 50

Eureka

Eureka

Så er vi nået til Eureka. Undervejs passerede vi Ely, som vi troede var verdens ende, men vi har ændret opfattelse siden vores ankomst til Eureka. Ovennævnte bygning er retsbygningen. Byen virker totalt død, så vi undrer os over hvad folk lever af i sådan en afkrog. Vi var en tur på museet og fik fat i et pas, som der kan stemples i på rute 50. Hotellet vi bor på, er nu af den sædvanlig fine standard som Best Western er kendt for. Her følger lige et billede af hovedgaden der fører ud af byen. Skal vi være grove må vi betegne Eureka som et hul i jorden. De har dog varmt vand i hot tubben.

Ud af byen mod Austin

Ud af byen mod Austin

Et fint hus i Eureka

Et fint hus i Eureka

Og en gang til

Og en gang til

Mere museum

Mere museum

Det lokale museum

Det lokale museum

I morgen skal vi så slutte dagen i SAC, efter 362 miles og Susan siger det varer 8 timer over Reno.

25. juni og vi skal heldigvis forlade det værste hul af en by vi nogensinde har set, nemlig Eureka. Vi fortsætter videre af 50 mod Austin og Fallon, hvorefter vi hopper på I 80 og via Reno kører til SAC. Der er ikke så mange billeder fra dagens etape, men hvis  det er OK er der altid et par billeder fra de uendelige veje.

 

 

 

 

Selv om dagen lægger ud med kørsel i ørken, oplever vi ind i mellem frodige mindre områder. Ellers skal vi igennem flere bjerge med pas, og højeste pas er 8800 fod.

Baren i Eureka, bare for sjov

Baren i Eureka, bare for sjov

I øvrigt kører vi på dele af den berømte rute som Pony Expressen red. Pony Expressen var en bereden postrute fra Californien og gik sydøst på. Ruten fungerede dog kun i ca. 18 måneder, så blev telegrafen udbredt i området. Pony Expressen var også temmelig farlig for både hest og rytter. Dels var der indianerne, dels var området ekstremt varmt og tørt, så ridtet var meget udmattende, og krævede hyppigt skift af hest, derfor var der ikke langt mellem stationerne.

Det er bare en udskåret figur

Det er bare en udskåret figur

Så er vi nået til flækken Austin, der også mere lignede en losseplads end en by. Så speederen i bund og videre mod Fallon hvor benzinen er billigere.

Austin

Austin

 

Humboldt Salt Marsh

Humboldt Salt Marsh

Nedenstående billeder er af sandbjerget, som åbenbart var et yndet udflugtsmål, idet vi kunne se de kørte op og ned af bjerget med nogle specielle vogne.

Jasåååå

Jasåååå

Sandbjerget

Sandbjerget

Der var uhyggeligt varmt

Der var uhyggeligt varmt

Underlig at se bjerget rejse sig på den måde som det gør. Efter sandbjerget var det videre gennem ørkenen, inden Fallon.

Så er vi nået Fallon, som er overaskende stor, måske fordi flåden har en flyvebase her. Derudover er der gud ved hvor mange casinoer ned ad hovedgaden.

Fallon

Fallon

Fallon Downtown

Fallon Downtown

US-car i Fallon

US-car i Fallon

Nå, men benzinen var “billig” så Dodgen er fyldt op, og vi fortsætter uden stop til SAC ad I 80 når vi finder den.

Vi fandt I 80 og er tilbage i Californien. Turen ind til SAC via I 80 bar præg af lange strækninger med vejarbejde.

Stateline

Stateline

Kontrolposten ved passage af stateline

Kontrolposten ved passage af stateline

Så varer det ikke så længe

Så varer det ikke så længe

Vores sidste oplevelse under turen var denne truck

Vores sidste oplevelse under turen var denne truck, som vist var ved at bryde i brand, så vi skyndte os forbi

Nå, men vi har set på store træer i Sequioa, spøgelsesbyen Calico i Yermo, begge i Californien, Hoover Dam i Nevada og Arizona, Kingmann og Route 66 til Williams, Grand Canyon i Arizona, Lake Powell, Painted Desert og Bryce Canyon i Utah, fra Mount Carmel til Delta. Ud af Utah og ind til Eureka i Nevada. Mange forskellige spektakulære veje har vi kørt på, og ialt er det blevet til 3000 miles på de 10 dage, så nu trækker vi lige vejret et par dage. Vi er tjekket ind på vores favorithotel i Rancho Cordova, og har startet vaskemaskinen, og skal ellers bare slappe af i weekenden. der sker ikke så meget mere her på siden, men kig ind en gang imellem, måske oplever vi et eller andet skørt når vi bevæger os rundt i nabolaget.