I det herrens år 2018 den 26. november, rejste vi til Wien med Austrian Airlines, og vi boede i centrum på hotel de France i 5 dage. Et godt hotel til prisen, med en lækker morgenbuffet. Da vi ankom stod det ned i stænger, så vi havde en lidt fugtig aften med at finde en spiserestaurant i mørket, men det gik, for vi overlevede jo. Tirsdag morgen var det så blevet snevejr, men det stoppede i løbet af dagen. Byen skulle udforskes, så med et bykort i hånden startede vi op, og første stop skulle være Hofburg, det gamle kejserpalads med den spanske rideskole.

Hofburg som er meget pompøst at se på, bemærk de små boder i forgrunden, som er et mindre julemarked. Hele byen var inficeret med juleboder, nogle bedre and andre.

Som turister er der ting man skal se i Wien, nemlig den spanske rideskole, som ikke har noget med Spanien at gøre, men fordi hestene er en spansk race, og i øvrigt samme race som det danske kongehus også bruger, så herunder lidt fra formiddagens opvisning.

Ridehallen minder nærmest om en sal i et slot

Det kostede 20€ for os begge for at komme ind og se krikkerne gøre forskellige øvelse

Opvisningen blev ledsaget af musik skrevet af Johann Strauss

Mætte af at se på hestene fortsatte turen gennem Hofburg-området, og frem mod pladsen med statuen af Maria Theresia, der var ud af slægten Habsburg. Her lidt fra området.

En lille kommentar her: det var rigtig koldt, så vi var pakket ind så vi lignede at par mumi-trolde

Området Hofburg er enormt, bemærk at der er flere juleboder på den anden side af gaden

Statuen af Maria Theresia er ca. 22 meter høj og vejer 44 tons, er udført i bronce, og de mindre figurer, skal forestille hendes nærmeste medarbejdere under hendes regeringstid. Hun var vist ret glad for sig selv. Man tænker lidt over den ekstravagance den herskende klasse udøvede dengang, mens den almindelige befolkning blev brandskattet, og vel nærmest levede på sultegrænsen.

Efter en tur rundt på hendes plads, var det tid til hop on- hop off bussen, så kom vi også ind i varmen.

Så går det rundt i byen med bussen

Denne betonklods er en af ialt otte der stammer fra 2. verdenskrig. De var fundamenter for luftforsvarskanoner, og er så solidt bygget, at det vil koste en formue at jævne dem med jorden, så da byen hellere vil bruge pengene på noget andet, får de lov til at blive stående, men kønne er de ikke.

Franz von Assisi Kirche am Mexikoplatz, en meget spektakulær bygning

Floden Donau løber igennem byen, og på floden er der en heftig trafik af krydstogtskibe

På den nordlige side af Donau, er der ved at opstå en helt ny bydel der kaldes Donau-city

Byens højeste bygning, som er ca. 225 meter

En sand rædsel af en bygning i Donau-city

Dag 2 sluttede med en tur på julemarkedet ved rådhuset, og som var det mest spektakulære marked

Mere julemarked, men det skal opleves, for lysene var fantastiske

Rådhuset i nattens mulm og mørke

Dag 3 røg vi på turbussen igen, og stod denne gang af ved det kejserlige sommerpalads Schønbrunn, og tro det eller ej, her var der også julemarked

Paladset set fra parken, men det var rygende koldt, så vi hoppede hurtigt på bussen igen.

Hvad skuer mit øje, en turist fra Danmark

Operaen, som ligger ved den største shoppinggade

Dag 4, og vi er nået til det jødiske monument. De østrigske jøder blev næsten udryddet under 2. verdenskrig, Hitler var jo også østriger.

Stephans-domen, som ligger klemt inde mellem alle de andre bygninger. Østrigerne er katolikker, så de er helt tossede med store pompøse kirker, det er vi ikke, men vi kiggede ind alligevel. Jeg havde dog ikke brug for syndsforladelse

Inde i varmen

Kur-salon, i byparken, hvor især Johann Strauss den yngre slog sine folder

Statuen af Johann Strauss den yngre

Naschmarkt, som er et ret stort marked med tøj, kød og alt muligt andet ragelse, men vi gik hurtigt igennem det, for vi frøs.

Den sidste aften skulle vi mødes med Lis’ veninde Margareth fra Oregon i USA, hun har en lejlighed i Wien, og her havde hun besøg af et par andre pensionister, også fra Eugene i Oregon. Vi skulle så mødes på en Wiens fashionable restauranter, nemlig Landmarkt. Her havde vi kigget ind et par dage før, men gik igen da vi syntes personalet var snobbet. Nu skulle vi altså mødes på dette sted med Margareth og hendes veninder, og vi må sige, det er den værste behandling vi har været ude for på en restaurant. Tjeneren var det mest modbydelige man kan komme ud for. Lis skulle have noget kylling, og jeg skulle selvfølgelig have en wienerschnitzel, men det var så tørt at det næsten støvede. Da vi bestilte maden bestilte vi også drikkevarer, og til trods for, at jeg gjorde tjeneren opmærksom på, at vi ikke havde fået vores drikkevarer, fik vi dem aldrig. Til gengæld fik vi lov til at betale en uforskammet høj pris for et elendigt måltid, og vil aldrig sætte vores ben på den restaurant igen. Hvis I kommer til Wien, så gå langt uden om restaurant Landmarkt. FØJ, det er rent snobberi. Dag 5 var det tid til at vende næsen mod København igen, så her er et par glade danskere, der endnu ikke havde fået at vide, at flyet blev næsten en time forsinket.

Tak for turen

Og dog her til slut, er der lige et billede fra pompøseHofburg