Velkommen til vores seneste tur, der gik til Berlin i slutningen af november i 2014.

Floden Spree

Floden Spree

Det allerførste billede vi tog, var da vi på vores tur ned ad Frederichsstrasse krydsede floden Spree der slynger sig igennem byen. Vi var så enfoldige at vi rejste til Berlin med toget, hvilket tog en krig, samt kostede en del mere end med fly, men prøves skulle det. Berlin er noget af en metropol, og en sand kakofoni af forskellige sprog. Vi havde indlogeret os på et hotel i centrum, og som også lå i det gamle Østberlin. Vi fik lidt af en overraskelse da vi kom op på værelset, der nærmest mindede om et værelse på et plejehjem. På forespørgsel i receptionen fik vi at vide, at da vi var medlem af Best Western var vi blevet opgraderet til “dette dejlige store værelse”. Den eneste fordel der var, var at man kunne bade siddende på en stol i brusekabinen. Hygge var der ikke meget af. Nå, men vi skulle være der fra mandag til fredag, og helst se så meget som muligt, så vi accepterede at blive på værelse 217. Så nu ved vi hvad der venter hvis man bliver handicappet. Lis syntes åbenbart det var skide sjovt at stå og børste tænder på værelset.

Nå, spøg til side nu skal vi se billeder fra byen, og der er nok at kigge på, dog minder Berlin en del om København, idet der bygges og rodes alle vegne. En gade som Unter den Linden er næsten begravet i kraner og skurvogne. Første dag gik vi vel ca. 200 km, sådan føltes det i hvert fald, og mine fødder var på størrelse med en pæn stor stegepande, men interessant var det.

Huset på hjørnet af Frederichsstrasse og Unter den Linden

Huset på hjørnet af Frederichsstrasse og Unter den Linden

Vi går på den berømte gade Unter den Linden op mod Brandenburger Tor, og undervejs passerer vi det berømte hotel Adlon, som på en eller anden måde overlevede 2. verdenskrig. Brandenburger Tor er det eneste der er tilbage af den gamle bymur der i sin tid var omkring Berlin. I dag betragtes det nærmest som et monument, og flot er det bestemt også. Lige på den anden side gik i øvrigt den forhadte mur, så vi går ned mod monumentet fra østsiden.

Hotel Adlon Kempinski

Hotel Adlon Kempinski

Brandenburger Tor og vi kommer på Unter den Linden

Brandenburger Tor og vi kommer gående på Unter den Linden

Tæt på

Tæt på og masser af mennesker

Sejrsvognen

Sejrsgudinden Viktoria, som Napoleon tog med til Paris i 1806 som krigsbytte, men den kom tilbage i 1814 da Napoleon fik røvfuld ved Leipzig, hvor mere end 100.000 døde på en dag.

I umiddelbar nærhed ligger rigsdagen som hr. Hitler fik skyld for at brænde ned i 1933, bare for at sætte lidt gang i løjerne. Nazisterne havde vist i øvrigt ikke brug for noget parlament. Bygningen blev svært beskadiget under bombardementerne og var nærmest en ruin, og især russerne brugte ruinen som markering af det tyske nederlag. I årene efter krigen blev bygningen sat nogenlunde i stand og brugt især til repræsentation. Efter genforeningen i 1990 besluttede man at flytte parlament og regering fra Bonn, og bygningen gennemgik en omfattende renovering, og bl.a. satte man den store glaskuppel op som man kan komme op i, hvis manvel og mærke har bestilt plads flere dage i forvejen. I 1999 flyttede forbundsdagen så officielt til Berlin.

Rigsdagen set ovre fra Brandenburger Tor, og man fornemmer den store glaskuppel

Rigsdagen set ovre fra Brandenburger Tor, og man fornemmer den store glaskuppel

Lidt tættere på

Lidt tættere på

Facaden med søjleindgangen

Facaden med søjleindgangen med den berømte indskription Dem Deutschen Volke

Meget imponerende

Meget imponerende

I umiddelbar nærhed af rigsdagen var der denne mindeplads over tyskere der prøvede at flygte til Vestberlin

Trist at så mange mistede livet bare fordi man ønskede frihed

Trist at så mange mistede livet bare fordi man ønskede frihed

Monumentet for de omkomne jøder under 2. verdenskrig. Virker en smule underligt med alle de sten i rækker, og så omgivet af huse. Der er 2711 betonsøjler der skal minde om at der døde 6 mill. jøder. Der er et underjordisk museum som virker noget dystert og ikke for mindre børn. Nogle er sure over parkens beliggenhed på en af Berlins dyreste grunde.

Pladsen er stor og uden forklaring på hvorfor den er som den er

Pladsen er stor og uden forklaring på hvorfor den er som den er

Virker lidt underlig når man kigger ud over alle søjlerne, men det er vist meningen man selv skal drage en konklusion

Virker lidt underlig når man kigger ud over alle søjlerne, men det er vist meningen man selv skal drage en konklusion

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På veje mod Potsdamer Platz mødte vi disse 2 af flere billeder der viser hvordan der så ud frem til genforeningen.

Et kort der viste murens placering i dette område

Et kort der viste murens placering i dette område

7. juni alleen

7. juni alleen

Vi nået frem til Potsdamer Platz, der de seneste 10 år har været en af Europas største byggepladser, men nu endelig er færdig. Vi skal ikke sige om resultatet er blevet godt, for under det kommunistiske styre havde pladsen blot ligget hen som en ruinhob. Pladsen har bl.a. fået et stort indkøbscenter i amerikansk stil. Her stødte vi også på et af byens utallige julemarkeder. Dem bliver man hurtig træt af, idet de alle handler med de samme ting og sager samt sælger pølser. Det flotteste marked var det på Gendarmen Markt ved koncerthuset på Unter Den Linden.

Denne form for udsmykning så vi også andre steder, og er en underlig kontrast til de meget nye moderne bygninger på pladsen

Denne form for udsmykning så vi også andre steder, og er en underlig kontrast til de meget nye moderne bygninger på pladsen

Lis er klar til at rykke

Lis er klar til at rykke

Samme bod tror jeg bare set udefra

Samme bod tror jeg bare set udefra

En bod med gøjemøg

En bod med gøjemøg

På Potsdamer Platz finder vi verdens første lysregulering af et gadekryds. Det blev installeret omkring 1920, og jeg har prøvet at tage billede i forhold til de store bygninger der er rejst på pladsen.

Lysregulering anno 1920

Lysregulering anno 1920

Ikke ret langt fra pladsen fandt vi en gade der hed Niederkirchener Strasse, men gaden hed tidligere Prinz Albrecht Strasse og i gaden havde det forhadte Gestapo, Hitler hemmelige politi, haft hovedkvarter. Det er i hvert fald noget man gerne vil glemme. Billederne  viser, dels den tomme plads hvor bygningen lå, dels en rest af muren, men bygningen blev som sagt jævnet med jorden og pladsen ligger hen til skræk og advarsel.

Gestapos tidligere hovedkvarter

Gestapos tidligere hovedkvarter

Muren mod det tidligere hovedkvarter

Muren mod det tidligere hovedkvarter

Vi sætter nu kursen mod Checkpoint Charlie, og kig på billederne og forestil jer hvordan det må have været at bo i en by der var delt mellem England, Frankrig, USA og det daværende USSR.

Godt overblik der giver god fornemmelse af hvordan det var

Godt overblik der giver god fornemmelse af hvordan det var

Skræmmende

Skræmmende

Her 2 billeder af nogle billeder fra checkpointet mens det var i brug

 

 

 

 

 

 

 

 

Checkpoint Charlie anno 2014, en turistattraktion

Checkpoint Charlie anno 2014, en turistattraktion

Kortet viser Berlin opdelt i de fire sektorer

Kortet viser Berlin opdelt i de fire sektorer

Underligt at stå her på dette sted man har hørt så meget om

Underligt at stå her på dette sted man har hørt så meget om

Minde om den amerikanske tilstedeværelse

Minde om den amerikanske tilstedeværelse

 

 

 

 

 

 

 

Man var ikke i tvivl om hvor man var på vej hen

Man var ikke i tvivl om hvor man var på vej hen

Fra den anden side var man heller ikke i tvivl

Fra den anden side var man heller ikke i tvivl

Efter at have kigget på checkpointet og de nærmeste omgivelser driver vi videre forbi det jødiske museum og videre mod Alexander Platz. Vi kiggede ikke ind i det jødiske museum, det er lidt for dystert, og man er næsten blev stopfodret med rædselsberetninger, så vi tog et par billeder af bygningen, inden vi på ømme fødder gik mod Alexander Platz.

Der er en mega stor tilbygning

Der er en mega stor tilbygning

Julemarkedet på Alexander Platz overraskede mest ved sin størrelse. Vi fik en enkelt frikadelle, hvilket vi nok skulle have afholdt os fra da det medførte maveproblemer.

Nu rykker hun igen, den kære frue

Nu rykker hun igen, den kære frue

Pariserhjulet

Pariserhjulet

Det må da være Jesus, og ikke Jens Vejmand

Det må da være Jesus, og ikke Jens Vejmand

Hvad sagde jeg, de står alle vegne

Hvad sagde jeg, de står alle vegne, og det er ved at være sent på dagen

Rigtigt gættet, det er blevet tid til muren, og vi gik dagen efter til Bernauer Strasse, hvor der også er et museum, oven i købet gratis, så det er lige noget for os.

Det er skræmmende at spærre folk inde på den måde mod deres vilje

Det er skræmmende at spærre folk inde på den måde mod deres vilje

Det billede taler vist for sig selv

Skræmmende igen

Skræmmende igen, et billede fra museet

Billeder af billeder fra museet, skræmmende at man kan behandle mennesker på den måde.

Meget trist, igen et billede fra musset

Meget trist, igen et billede fra museet

Igen et billede der viser folk fortvivelse

Igen et billede der viser folks fortvivelse

Ingen kommentar

Ingen kommentar

 

open air museeum

open air museeum

 

 

 

 

 

 

 

 

Berlins domkirke for den protestantiske menighed. Kirken er også gravplads for fyrsteslægten Hohenzollern.

Stor bygning

Stor bygning

Indgangen

Indgangen er godt nok pompøs, men det er jo selvfølgelig også en kirke

Lidt på afstand, men den er s..... stor

Lidt på afstand, men den er s….. stor

Nationalmuseet

Nationalmuseet, og de byggede alle vegne. Det er næsten som at være hjemme

Museer tror jeg langs med Spree

Museer tror jeg langs med Spree

Samme gård i en anden vinkel

Samme gård i en anden vinkel

En gård ikke langt fra Bernauer Strasse

En gård ikke langt fra Bernauer Strasse

 

 

 

 

 

 

 

Næste dag tog vi med en hop on hop off turbus, da vores fødder var slidt totalt ned.

 

Slottet Bellevue, der udelukkende bruges til receptioner og officielle formål.

Bellevue

Bellevue

En del af byporten ind til bydelen Charlottenburg

Byporten til Schøneberg

Byporten til Schøneberg

Kurfurstedamm der blev anlagt af Biscmarck, der havde set de store boulevarder i Paris, så det måtte Berlin selvfølgelig også have. Gaden er 50 meter bred, og husene skulle være i 4 etager. Det meste blev smadret under krigens bombardementer. I dag er det en helvedes dyr shopping gade.

Lidt længere frem ad gaden

Lidt længere frem ad gaden

Kudamm som nogle tyskere kalder gaden

Kudamm som nogle tyskere kalder gaden

 

 

 

 

 

 

 

 

Ruinen af Kejser Wilhelmskirken på Kurfurstendam, der i dag står som et monument og til skræk og advarsel over krigens rædsler.

Ruinen holder sig nu meget godt

Ruinen holder sig nu meget godt

Der er ikke så meget

Der er ikke så meget tilbage af kirken

Fer på Kudamm var der gud døde mig også julemarked

Her på Kudamm var der gud døde mig også julemarked

Vi sluttede af på DDR-museet, hvilket skuffede lidt, men vi måtte have dette billede af “dødskysset” mellem Gorbatjov og Hoenecker, og jo der er lige et par billeder mere fra museet.

Nej hvor ulækkert

Nej hvor ulækkert

Jeg synes ikke det ser dårligt ud, og jeg kan da drage paralleller til mit eget barndomshjem. Forskellen er vel bare at østtyskerne stod stille i udvikling fra 1945 til 1990

Jeg synes ikke det ser dårligt ud, og jeg kan da drage paralleller til mit eget barndomshjem. Forskellen er vel bare at østtyskerne stod stille i udvikling fra 1945 til 1990

Det ser da ok ud, et østtysk samtalekøkken

Det ser da ok ud, et østtysk samtalekøkken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til slut er billede hvor gammelt og nyt mødes, domen og tv-tårnet.

Kontraster mødes, tak fordi I kiggede forbi

Kontraster mødes, tak fordi I kiggede forbi

Her er så lidt flere billeder og kommentarer fra vores tur i september 2015. Denne gang valgte vi at køre med bus til Berlin, og det fungerede rimeligt godt, dog var måske godt 7 timer lige i overkanten, men det inkluderer jo også 2 timers sejltur med færgen Gedser – Rostock. Vi blev læsset af ude ved et større messecenter, så vi havde noget transport til vores hotel som lå lige ved Alexanderplatz. Da vi skulle hjem fredag, havde vi lært det offentlige transportsystem at kende, så vi brugte vores 72 timers transportbillet lige til det sidste, og blev læsset af lige ved busterminalen. Her følger lidt opdaterede billeder, og lidt som vi så denne gang.

Det russiske mindesmærke for faldne under kampene om byen

Det russiske mindesmærke for faldne under kampene om byen

Også en del af mindesmærket

Også en del af mindesmærket

Gamle Trabier på charmetur ved mindesmærket

Gamle Trabier på charmetur ved mindesmærket

Vi tog ud til bydelen Spandau for at kigge på et gammelt fæstningsanlæg, men vi blev lidt skuffede, dels over informationsniveauet, men også over det rod der herskede. Her er lidt billeder af stort og småt.

Vi tog ud til bydelen Spandau for at kigge på et gammelt fæstningsanlæg eller Citadel som de helst vil kalde det, men vi blev lidt skuffede, dels over informationsniveauet, men også over det rod der herskede. Her er lidt billeder af stort og småt.

Voldgrav med bastioner

Voldgrav med bastioner

Udefra ser det uindtageligt ud

Udefra ser det uindtageligt ud

Vi begyndte med at rende rundt i nogle udstillinger med forskellige våben og uniformer samt lidt om hvem der havde brugt fæstningen

Vi begyndte med at rende rundt i nogle udstillinger med forskellige våben og uniformer samt lidt om hvem der havde brugt fæstningen

En armbrøst

En armbrøst

 

 

 

En model af anlægget fra tidligere

En model af anlægget fra tidligere

Et maleri fra udstillingen

Et maleri fra udstillingen

Fra toppen af tårnet

Fra tårnet

DSCN1370

Mere udsigt

I en af bygningerne var der udstillet kanoner mm, men det virkede noget rodet, og vi skulle vise billetter i en undelighed

I en af bygningerne var der udstillet kanoner mm, men det virkede noget rodet, og vi skulle vise billetter i en uendelighed.

Bydelen Spandau har tidligere huet et militærfængsel, der nu er revet ned

Bydelen Spandau har tidligere huset et militærfængsel, der nu er revet ned. Den sidste fange var Rudolf Hess, en tidligere nazist der hængte sig i 1987 . Han var den eneste fange til sidst, og da han var død blev det hele jævnet med jorden, og der blev anlagt parkeringsplads. Der er ikke engang et skilt der angiver hvor det lå. Jeg tror de skammer sig over deres fortid. Selve byen Spandau virkede noget søvnig som det også fremgår af dette billede af hovedgaden.

Torsdag formiddag ved Alexanderplatz blev lyskrydsene sat ud af drift, og der var politi overalt, og pludselig kom der en kortege af sorte biler med denne i midten, og vi er ret sikre på det var kansler Merkel der sad i bilen, det lignede hende i hvert fald.

Torsdag formiddag ved Alexanderplatz blev lyskrydsene sat ud af drift, og der var politi overalt, og pludselig kom der en kortege af sorte biler med denne BMW i midten, og vi er ret sikre på det var kansler Merkel der sad i bilen, det lignede hende i hvert fald.

Det var så lidt af hvad der blev opdateret med denne gang, god fornøjelse.