Sidder her på en kold og grå søndag inden påske og glor på cykelløb. De seneste dage har været urimeligt kolde med temperaturer om natten tæt på frysepunktet, så vi har dækket sarte planter til om natten. I den kommende uge er der lovet varmere vejr, men ingen nedbør, hvilket efterhånden er problematisk. I marts var vi ved at drukne i vand, og her i april er der stort set ikke kommet en dråbe vand, og det kan efterhånden ses på græsplænen. Vi mennesker er da heller ikke til at gøre tilfredse. På den politiske front kan vi i dag se, at Alternativet er tæt på spærregrænsen, så måske er folk ved at få øjnene op for, hvilket lalle-parti det faktisk er. Jeg har altid været kritisk overfor partiet, som mest er en flok landsbytosser der tror, at vi kan leve af at klippe hinanden. Hvis så Liberal alliance så også kan ryge på røven, bliver jeg rigtig glad. De er ligeså selvglade som Alternativet, og se på f.eks. deres ældreminister, Thyra Frank, som sidder et eller andet set i finansministeriet og hæver en fed hyre med tilhørende pension, og hun har ikke leveret en skid. I denne uge er der blevet lukket op for pandaerne i ZOO, og jeg har besluttet, at jeg absolut ikke vil se dem, for det er et knæfald for kineserne, som er uden sidestykke. For det første koster det en formue, og for det andet skal vi ligge under for et diktatur som det kinesiske. De har med de mest brutale metoder knust det tibetanske folk, og fuldstændig frataget dem deres frihed. Og hvorfor skal vi slikke kineserne op og ned af ryggen, jo, fordi vi gerne vil handle med dem, og købe alt deres kopilort, føj for den lede. I fredags var jeg til tandlæge, fordi jeg har haft uro i en kindtand, som der tidligere har været problemer med, og nu skal den så rodbehandles, hvilket koster en mindre formue. Så kom vi vist rundt i nogle af hjørnerne denne søndag inden påske. God påskeferie til alle, vi er snart tilbage her på siden igen. Her er et par billeder fra Deadwood i South Dakota i US.

Lis prøver lykken i et af byens casinoer
Wild Bill Hickocks grav. Han blev skudt ned bagfra på bar 10 i byen
En anden gravsten på kirkegården, bemærk de danske navne