Der har igennem et stykke været afholdt såkaldte demonstrationer af en person der har oprettet et stærkt indvandrerkritisk parti ved navn Stram Kurs. Demonstrationerne indeholder bl.a. afbrænding af koranen, og det skete også i går på Blågårds Plads i København. Det blev åbenbart for meget for nogle yngre mennesker af anden etnisk oprindelse end dansk. De er formentlig muslimer, og følte sig trådt over tæerne. Nogle politikere, herunder statsministeren, har været ude og kritisere lederen af Stram Kurs, og kaldt ham en provokatør. Uanset om personen har stærkt kritiske holdninger, er det hans grundlovssikrede ret at demonstrere, og hvis man ikke sympatiserer med personen, må man lave en moddemonstration, sådan er de demokratiske spilleregler her i et af verdens ældste og bedste demokratier. At dem med muslimsk baggrund lige pludselig begynder at rasere byen, brænde biler af, samt ødelægge andre menneskers ejendom, siger måske lidt om hvor stor deres tolerance er. Så herfra skal der lyde et godt råd til ballademagerne: hvis I ikke bryder jer om spillereglerne her i landet, så hold jer væk fra diverse demonstrationer som I ikke sympatiserer med, eller, hvis vores samfunds rettigheder er jer så meget i mod, så rejs tilbage til hvor I stammer fra. Vi oplever gang på gang, hvordan disse muslimske grupper sætter deres egen kriminelle dagsorden, og i stor udstrækning er en voldsom belastning for vores samfundsorden. Det var bare det jeg lige ville kommentere her, en pragtfuld solskinsdag mandagen før påske, lev vel derude.