Så kom vi over weekenden uden de helt store overraskelser. Det har væltet ned med vand, og endnu engang må vi sige, godt det ikke har været sne, for så ville vi ikke kunne være kommet ud af døren. Det er vel et resultat af klimaforandringerne at det regner så meget. A pro pos klimaforandringer, så tror diverse kloge mennesker stadig på, at klimaudviklingen kan ændres, og det vil være muligt at få styr på temperaturstigningerne. De må have hængt hjernen på en knagerække et eller andet sted. Klimaforandringerne begyndte i slutningen af 1600 tallet, da man opfandt dampmaskinen og industrialiseringen holdt sit indtog, og hvis man tror, at en flere hundrede årig påvirkning kan ændres i løbet af kort tid, er de enten naive, eller snotdumme. Toget er sat i gang, og det kan ikke stoppes. Jeg er glad for at jeg ikke er her om 50 år, så sejler man sikkert rundt i både på motorvejene. Weekenden har også været præget af Jehovas vidner, som åbenbart har deres helt egen lovgivning, når det drejer sig om deres egne medlemmer. Hvad kan vi lære af det? hold jer langt væk fra religiøse sekter og andre galninge, der i Guds navn mener at de indtager en særstilling her på jorden. Politikerne er, som også tidligere nævnt, i gang med at melde ud om mulig pensionsreform for nedslidte, men det er bare varm luft, for der kommer ikke en disse om mulige ændringer, før efter det valg der kommer i løbet af foråret, for der er ingen af dem der tør indgå upopulære aftaler før et valg. Hvad er i øvrigt definitionen på nedslidning? Er det mureren der har gået ude i al slags vejr, eller kirurgen der har opereret 60 timer om ugen? Hvis de kloge mennesker vil have hjælp til dette, kan de bare henvende sig, så skal jeg nok give dem et par gode råd. Jeg ved alt om hvordan man ikke er nedslidt. Nå, men ugens opgave er mere tennis på tv, og sidst på ugen lover de op til 10 graders varme, så kan man måske komme lidt ud i den friske luft, man er snart et helt blegansigt at se på. På fredag kommer også familien fra Fårup på besøg, og vi glæder os meget til at se dem igen. Lænestolen kalder, så slut herfra, vi er snart tilbage med flere kritiske kommentarer, og nyt fra her fra matriklen. Hej