Så er vi tilbage med et lille skriv. Der sker ikke de store ting, vejret er trist og gråt, det øsregner, og man er ved at få en vinterdepression.
Nå, solen skinner i dag, så humøret er lidt bedre. Sidste weekend var vi på kræmmermarked i Haslev, Det blå marked, og her mødte jeg en af mine tidligere medarbejdere fra mit arbejdsliv. Han ville så gerne fortælle om den gamle fabrik, men jeg orkede ikke at høre på ham, det er ligesom lagt på hylden. Jeg købte en bog til 25,- kr., sikke et kup. Vi glor som vanligt på tv, og nu er der gang i både tennis og skiskydning, så det er bare med at huske det hele. Vi har sat et større redigeringsarbejde i gang omkring slægtsforskning. Jeg har fået bikset en anetavle sammen, hvor alle er med, og seneste skud på stammen er en Maren Haagensdatter, der er født 1683, og dermed 5xtip, så vi begynder snart at nærme os middelalderen. Hun var gift med en Carl Larsen, som jeg nu søger flere oplysninger om. Der er ikke så meget at skrive om, vi venter på at dagene bliver længere, men der går stadig et stykke tid inden det kan mærkes. Ha’ en god weekend derude, vi er tilbage når der er lidt at skrive om.