De seneste dage har det været urimeligt koldt, temperatur omkring 5 grader, og kraftig blæst fra øst,  har fået det til at føles som flere graders frost. Så på med hue, handsker og halstørklæde. Har også lige her til formiddag skiftet til vinterdæk, der skal ikke komme dårligt føre bag på os. Alle medier er ved at falde i svime over nedskydningen, på Nørrebro, af et tidligere bandemedlem, som nu har prøvet at komme fri af det kriminelle miljø. Jeg har det lidt sært med den skam-rosning af personen som man er vidne til. Det er næsten på højde med, når en celebrity stille træskoene. Han fremstilles nærmest som en forfulgt uskyldighed, uagtet at den pågældende person tidligere har været dybt kriminel, og har afsonet adskillige straffe, så han er i mine øjne ikke en helt almindelig person, og burde vide, at han ikke selv kan bestemme over sit liv som tidligere bandemedlem. Han har formodentlig tidligere selv været med til at straffe andre der ville ud af miljøet. Derudover har samfundet haft enorme udgifter med personen, først hans kriminelle fortid, og efterfølgende hjælp til hans exit-program. Når dette er sagt, er det dog stadig ikke tilladt, og dybt forfærdeligt og skræmmende, at skyde et mennesker ned som en anden hund på åben gade. Det jeg blot vil kommentere er, at når man vælger de kriminelle miljøer, så bevæger man sig ind på en ekstrem farlig vej, hvor konsekvenserne ofte er uoverskuelige.  En anden ting er, at lederen af LTF nu endelig fik sin dom i højesteret, og han er nu ubetinget udvist i 6 år, men i skrivende stund er der ingen der ved hvor han befinder sig. Håber ikke vi ser ham mere her i landet. Vores samfund og kultur er under voldsomt pres i disse år, og presset opstår som følge af den ikke vestlige indvandring der sker. Vi har senest set hvordan unge med anden etnisk ikke vestlig baggrund, nærmest plyndrer forretninger og supermarkeder, for efterfølgende at sælge tyvekosterne i diverse kiosker, der også ejes af andre med fremmed baggrund. Jeg skal love for, at mange af de fremmede (især med mellemøstlig baggrund) der tager ophold i vores land, siger tak for vores gæstfrihed på en særdeles utaknemmelig måde. Pyh ha, det blev et lidt andet indlæg end jeg havde planlagt, men så fik jeg det på plads. Pas nu på jer selv der ude, det er vintertid og mørketid.