Måned: november 2018

Rejseklar

Så fik vi smidt lidt tøj og toiletsager i kufferterne, og er vel klar til afgang. Vi har ikke nerver til at tage til lufthavnen med offentlig trafik, så der er reserveret plads til bilen i lufthavnen. Sidst vi skulle til USA, havde vi planlagt at bruge offentlig trafik til lufthavnen, og da vi skulle afsted, opdagede vi at der var store forsinkelser med S-toget, pga en nedfaldet køreledning, så det var med hiv og sving vi nåede hoved-banen, så derfra var vi nødt til at tage en taxa, og det vil vi ikke risikere en gang til. Vi har købt juletræ der er sat op i havestuen, så det er klart når vi kommer hjem igen. I går tonsede vi rundt, til forskellige ting, og herunder også til Herfølge kirkegård til mine forældres gravsted med lidt dekoration, gran har vi lagt på. Inde på byens torv var der opsat den største adventskrans jeg har set, så herunder er der et billede af vidunderet. Ellers er det en noget mørk tid, og man bliver lidt søvnig ind i mellem. Nå, men som sagt, er vi næsten rejseklar, og vi glæder os meget. Hold øje med hjemmesiden i den nærmeste fremtid, da vi regner med at lægge billeder ind af alle de smukke bygninger mm.  Slut herfra, og pas godt på jer selv derude.

Adventskrans på Køge torv

Vinter på vej

De seneste dage har det været urimeligt koldt, temperatur omkring 5 grader, og kraftig blæst fra øst,  har fået det til at føles som flere graders frost. Så på med hue, handsker og halstørklæde. Har også lige her til formiddag skiftet til vinterdæk, der skal ikke komme dårligt føre bag på os. Alle medier er ved at falde i svime over nedskydningen, på Nørrebro, af et tidligere bandemedlem, som nu har prøvet at komme fri af det kriminelle miljø. Jeg har det lidt sært med den skam-rosning af personen som man er vidne til. Det er næsten på højde med, når en celebrity stille træskoene. Han fremstilles nærmest som en forfulgt uskyldighed, uagtet at den pågældende person tidligere har været dybt kriminel, og har afsonet adskillige straffe, så han er i mine øjne ikke en helt almindelig person, og burde vide, at han ikke selv kan bestemme over sit liv som tidligere bandemedlem. Han har formodentlig tidligere selv været med til at straffe andre der ville ud af miljøet. Derudover har samfundet haft enorme udgifter med personen, først hans kriminelle fortid, og efterfølgende hjælp til hans exit-program. Når dette er sagt, er det dog stadig ikke tilladt, og dybt forfærdeligt og skræmmende, at skyde et mennesker ned som en anden hund på åben gade. Det jeg blot vil kommentere er, at når man vælger de kriminelle miljøer, så bevæger man sig ind på en ekstrem farlig vej, hvor konsekvenserne ofte er uoverskuelige.  En anden ting er, at lederen af LTF nu endelig fik sin dom i højesteret, og han er nu ubetinget udvist i 6 år, men i skrivende stund er der ingen der ved hvor han befinder sig. Håber ikke vi ser ham mere her i landet. Vores samfund og kultur er under voldsomt pres i disse år, og presset opstår som følge af den ikke vestlige indvandring der sker. Vi har senest set hvordan unge med anden etnisk ikke vestlig baggrund, nærmest plyndrer forretninger og supermarkeder, for efterfølgende at sælge tyvekosterne i diverse kiosker, der også ejes af andre med fremmed baggrund. Jeg skal love for, at mange af de fremmede (især med mellemøstlig baggrund) der tager ophold i vores land, siger tak for vores gæstfrihed på en særdeles utaknemmelig måde. Pyh ha, det blev et lidt andet indlæg end jeg havde planlagt, men så fik jeg det på plads. Pas nu på jer selv der ude, det er vintertid og mørketid.

Stormende mandag

Så fik vi overstået mandagens indkøb og afhentning af blodtryks apparat hos lægen. Lis er fortsat under observation efter hendes ildebefindene for at stykke tid siden. Det er hunde hamrende koldt, og vinden gør, at det føles betydeligt koldere, end det faktisk er. Så er det blevet d. 19. november og Laura i Hejls bliver 7 år. Jeg håber jeg kan få en lille snak med hende, når hun er kommet hjem fra skole. Ak ja, 7 år, tiden løber helt forfærdeligt, og det er på børnene man kan se, hvor gammel man selv bliver. Ellers er der ikke noget særligt på programmet i ugens løb. Her i dag skal der dokumenteres nogle oplysninger om min slægt. Oplysningerne er fundet på nettet, men jeg skal selv finde dem, og dokumentere i hvilke kirkebøger og folketællinger oplysningerne er fundet. Vi nærmer os så småt d. 26. november, som er dagen hvor vi rejser til Wien, en tur vi glæder os meget til. Pas nu på I ikke blæser væk derude, og tag godt med tøj på. Hej

Weekend

Så nåede vi endnu en weekend, og dem har der efterhånden været en del af i mit liv, ca. 3676, så det er efterhånden blevet en vane. Ellers er det blevet et umådeligt flot vejr, med høj sol, godt nok noget lavere temperatur, men hellere det end de grå triste og disede vejr, det har været på det seneste. Vi er ved at etablere nabohjælp på vejen, men folk er noget langsomme i optrækket, så det er svært at etablere en personlig kreds af overvågere. Gad vide om folk ikke gider, eller bare er sløve. I går var vi en tur i hovedstaden, Lis købte for et måneder siden et par nye briller på Østerbro , og 3 gange har hun fået skiftet glassene, fordi læsefeltet ikke passede. Nu har optikeren opgivet, og hun fik pengene tilbage, men det er da en falliterklæring, hvis en optiker ikke kan udstyre en med at par briller der kan bruges, så ikke flere brillekøb i den biks. Ellers så vi den anden aften den svindelsigtede Britta Nielsens to døtre hælde vand ud af ørerne på kanal 5. Aldrig har jeg set noget lignende, to voksne mennesker der påstod, at de ikke i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at pengene kom fra svindel. Den ene havde over 2 år fået 18 mill. til hendes hestevirksomhed, og yderligere over 8 mill. til forbrug, som hun ikke kunne gøre rede for. Kvindemennesket påstod at hun ikke anede, hvor mange penge moderen havde tilført virksomheden, ligesom hun ikke anede noget om de regnskaber hun havde underskrevet. Den anden havde f.eks. fået 500.000,- til at købe en ny Audi for. Ingen af de enorme beløb var der blevet påbegyndt tilbagebetaling på. De må tro at hele Danmark er befolket med idioter, siden de kan sidde og påstå, at de ikke anede noget om hvor pengene kom fra. Tænk på, at deres mor var en kontoransat i en statslig styrelse, oven i købet på deltid. Hvordan skulle hun være i stand til at levere den ene million efter den anden. Det der lige så beskæmmende er, hvordan i alverden kunne det gå til, at styrelsen ikke opdagede noget, de har også siddet og snorksovet.  Nu til noget andet, de offentlige politikere vil have flere ansatte over på fuld tid, fordi de mangler arbejdskraft. Det fatter jeg ikke, eftersom der inden for den offentlige sektor hele tiden sker nedskæringer og fyringer, så jo flere på heltid, jo flere fyringer. Eller er der bare noget jeg har misforstået. Nå, lænestolen kalder, ha’ en god weekend, alle i hårdtarbejdende mennesker ude i landet.

Tirsdag og solskin

Har lige været ude og feje blade sammen, mens fruen har svinget støvsugeren herinde. I øjeblikket har vi ikke så mange blade på matriklen, det er meget afhængig af vindretning, hvor meget vi har. Ellers kan vi jo nu se hvordan juletiden nærmer sig med raske fjed, og vi er også hoppet med på vognen med lyskæder i flagstangen. I morgen skal Lis til brillemand igen, for gud ved hvilken gang, da de sidste briller hun købte var isat nogle glas med underlig slibning, så hun blev skeløjet af at bruge dem. Efter adskillige besøg og udskiftning af glas håber alle nu på, at hun nu får en brille hun kan bruge. Torsdag loves der fint vejr, så da skal der lægges gran på de to gravsteder vi ejer, på Bispebjerg og i Herfølge. Ellers bliver det tidligere og tidligere mørkt om eftermiddagen, så når solen skinner lidt, som den gør i dag, er det helt anderledes. Det medfører så også at vi sidder enten med en PC, eller glor på tv, så hurra for Netflix. Søndag sad vi og så en meget spændende serie, og vi besluttede os for at se alle 13 afsnit ud i en køre, så vi kom først i seng kl. 02.30. Næste uge har Laura fødselsdag, så jeg håber at jeg kan få en lille snak med hende, når hun er kommet hjem fra skole. Det var ordene, jo for resten, forskudsregistreringen fra Skat er nu klar, så det bliver spændende, om der bliver en tier mere om måneden i 2019. Slut herfra, og pas nu på derude, det er mørkt, det regner og vejene er fedtede, og der er altid en galning i trafikken.

Smukke efterårsdage

Man skulle ikke tro vi er vej ind midt i november, med temperaturer på den høje side af 10 grader. Midtvejsvalget i USA er gennemført, og nu er kongressen blevet splittet med flertal til demokraterne i repræsentanternes hus og flertal til republikanerne i senatet, så det er en god rodebutik. Bliver spændende at se hvad repræsentanterne vil bruge deres flertal til. De vil formentlig bruge de næste 2 år på at genere Trump mest muligt. Han er altså også noget af en kolbøtte. Herhjemme kører politikerne også i tomgang, og man må sige, at de afslører sig som nogle magtliderlige personer, der er bange for at blive husket for noget bras, fordi der snart er valg. Venstre har tidligere valgt ny ordfører. Brit Bager, og hende har de fandeme ikke været heldige med. Senest ved åbningsdebatten, hvor kvindemennesket ikke kunne huske navnene på de ordførere hun skulle svare på spørgsmål til. Man kan sige, at vælgerne har de politikere de fortjener, for engagementet i befolkningen er ikke særlig stort, når man ved hvor mange der er medlem af vælgerforeningerne. Hvorfor skriver jeg dette om politik? det er fordi der sker ikke noget andet der er værd at skrive om, men indlægssiden her skal holdes i live. Nyd det gode vejr i dag, de næste dage bliver lortevejr. I eftermiddag tager vi en tur til staden, så hygge hejsa.

Gab, kedelig søndag

Så er det atter en gråvejrsdag, det er søndag og vi har fri. Der sker ikke en hylende fis i øjeblikket. Haven er vinterklar, fyret kører, vi sover længe og vi ser en masse tv. Det der venter i horisonten er turen til Wien om 3 uger, og den tid går såmænd hurtigt. Som sagt sker der ikke noget, men i går var vi på Bispebjerg kirkegård, og rejste med S-toget, og det blev en blandet fornøjelse, idet der var togbusser fra Karlslunde til Åmarken. Mod byen valgte vi så rød togbus, og det skulle vi aldrig have gjort, for den kørte ind til alle stationer, og ved flere af dem holdt den op til 5 min., inden den kørte videre, så det tog godt en time fra Karlslunde til Åmarken. Grunden til at vi valgte rød bus var, at blå bus kørte til Valby, og vi skulle ikke til Valby, men vi skulle alligevel have valgt blå bus, som vi gjorde da vi skulle tilbage, for den var noget hurtigere. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke havde en direkte bus Karlslunde – Åmarken, da Valby ikke havde noget med sporarbejdet at gøre. Man skal virkelig væbne sig med tålmodighed når man rejser med offentlig trafik. De personer der stod ved stationerne havde vist heller ikke opfundet den dybe tallerken, for de var meget ringe til at informere om de bare to muligheder der var. Så lørdagen gik med elendig transport frem og tilbage. Nu går vi i hi i lænestolen og ser sport resten af dagen. Slut herfra, god søndag derude.

© 2018 ajenda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs mere om dette websted anvendelse af Cookies.