De sidste dage har det blæste en hel pelikan, og i dag skulle det så blive solskin og op til 14 graders varme her i sognet. Foreløbig er det møgkoldt, overskyet, og det har lige stået ned i stænger, så det fine vejr lader vente på sig. Vi havde planlagt, at i det fine vejr skulle vi grave geoginer op, og fjerne de sidste planter der fik dødsstødet med frosten i weekenden. Foreløbig bliver vi inde i varmen. Her til morgen har politiet stormet en chaufførlejr med bl.a. filippinere i Padborg, idet det siges de bor under kummerlige forhold. Hmmmm, er det ikke chaufførerne der selv laver området om til en svinesti. Forargeligt bliver det sagt, at de ligger på skum-madrasser, hvad er der i vejen med skummadrasser? De eksempler vi så på møgbeskidte kogeplader og opbevaring af madvarer, er vel fordi beboerne er nogle, rent ud sagt, svin. Endelig fik tyskerne sat kansleren Angela Merkel under så meget pres, at hun har meddelt at hun stopper, senest efter næste valg til forbundsdagen. Det er heller ikke på tide hun stopper, da hun tror hun skal bestemme over hele EU, for det meste sammen med skiftende franske præsidenter der har slikket hende et vist sted. Hvordan hendes parti vil håndtere, at hun vil blive siddende 3 år mere som kansler, men ikke vil genvælges som formand for partiet til december, bliver spændende at følge. I min verden kan hun ikke være kansler, hvis hun ikke er partiformand, det vil være er en partipolitisk konflikt. I weekenden var der pløjestævne i Nordjylland, hvilket kaldte minder frem om Monrad og Rislund, der med Pladderballe nærradio sendte en transmission fra et pløjestævne i Pladderballe, så den måtte jeg lige høre igen. Nå, så fik vi rundet lidt andet i dag. Slut herfra, vi er snart tilbage her på siden igen.